Rollen som familieplejer er vokset på mig
Som familieplejer oplever jeg, at min arbejdsglæde er steget i takt med, at jeg er blevet klædt bedre på fagligt – både uddannelses- og erfaringsmæssigt, fortæller Henrik Svendsen
Jeg hedder Henrik Svendsen, er 57 år og plejefar til to. Rollen som familieplejer er vokset på mig med årene. Det har vakt noget i mig. For når vi udviser en adfærd, plejebørnene kan forstå, kan vi flytte dem. Og nogle gange er det faktisk ikke så meget, der skal til.
Vi havde et seksårigt plejebarn, der var svært omsorgssvigtet, og som stadig talte babysprog. Jeg svarede ham med babysprog, og med ét fik han lukket et hul fra spæd. Fra den dag gik det fremad med ham. Jeg blev helt høj af det.
Men for at lykkes med opgaven er uddannelse og ordentlige vilkår nøgleord. Efterhånden som jeg er blevet klædt bedre på fagligt – både uddannelses- og erfaringsmæssigt – er min arbejdsglæde steget. Jeg forstår ting, jeg i starten var frustreret over, og vi bliver taget mere alvorligt af kommunen og kan dermed også bedre holde fast i standpunkter ved fx lønforhandlinger.