Mens de store slås
Medarbejderne i Familieplejen Bornholm har ventet i tre år på, at Socialpædagogerne og Dansk Erhverv bliver enige om en overenskomst – og de håber, at Socialpædagogerne vinder. Hvis ikke, kan de vinke farvel til en solidarisk lønpolitik
Fællestillidsrepræsentant og familieplejekonsulent Astrid Bjørntoft i Familieplejen på Bornholm havde ikke forestillet sig, at hun og hendes kollegaer en dag ville miste deres overenskomst.
Den 62-årige socialpædagog har altid været faglig aktiv, først i BUPL og nu hos Socialpædagogerne. Derfor sagde hun også ja, da medarbejderne for godt otte år siden skulle vælge ny fællestillidsrepræsentant. Der var ikke kø til posten. Hun havde kollegaernes tillid, og en tillidsrepræsentant skulle der være på arbejdspladsen.
Astrid Bjørntoft er tillidsrepræsentant for alle ni ansatte medarbejdere – tre socialpædagoger, tre socialrådgivere og tre HK’er – og har i årenes løb gennemført adskillige lokallønsforhandlinger med ledelsen.
Forhandlingerne er altid foregået i en god tone og er faldet på plads uden de store bravallaslag. Der har været en tone af gensidig respekt. Samme ånd har også præget de andre tillidsmandsopgaver, som Astrid Bjørntoft har drøftet med ledelsen.
– Der har ikke været de store opgaver, som jeg skulle løse. Lige før jeg blev valgt, var der indgået en superfin lokalaftale, og den har vi kørt efter siden, siger Astrid Bjørntoft.
– Når der endelig har været noget, har vi altid kunnet løse tingene i en god dialog med ledelsen.
Sådan var det indtil 2008.
Siden da har der ikke været en overenskomst. Til stor frustration for medarbejderne, der blandt andet ikke har fået deres løn reguleret siden og nu halter en del efter udviklingen på det offentlige område. Og ledelsen? Ja den vil også gerne have en overenskomst, bare det kan blive en anden end den sædvanlige.
Ønsker fleksibel løn
Familieplejen på Bornholm har i lighed med de øvrige familieplejer altid fulgt overenskomsterne på det offentlige område og var organiseret i den landsdækkende organisation Familieplejen Danmark. Men da den lukkede i 2008, meldte Familieplejen sig ind i den nye organisation Børn og Familier.
I den forbindelse valgte Familieplejen på Bornholm at melde sig ind i Dansk Erhverv, der fremover skal tegne overenskomst med medarbejderne. Og fra Dansk Erhverv har meldingen hele tiden været, at man ikke ønsker at følge lønudviklingen på det offentlige område. I stedet skal der indføres en minimumsløn for alle medarbejdere, og hvad der skal lægges oven i den, vil ledelsen forhandle individuelt med hver enkelt medarbejder uden om tillidsrepræsentanten.
Socialpædagogerne har på utallige møder med Dansk Erhverv fastholdt, at der skal tegnes en overenskomst, der ligner den tidligere, og som lægger sig tæt op af overenskomsten på det offent lige område. Og at den skal forhandles kollektivt gennem tillidsrepræsentanten.
Det har Dansk Erhverv pure afvist.
– SL ønsker, at alle får det samme, uanset faglige kompetencer, uddannelse, indsats og dygtighed. Det kan Familieplejen på Bornholm ikke leve med, siger overenskomstchef Peter Vibe Jespersen, Dansk Erhverv.
Souschef K. P. Boesen, Familieplejen på Bornholm, uddyber:
– Vi mener, at virksomheden er den bedste til at vurdere den enkelte medarbejders kompetence, derfor skal der forhandles direkte med den enkelte medarbejder, siger han og understreger, at Familieplejen på Bornholm er en privat organisation. Derfor er der behov for at få en overenskomst, som matcher behovene hos en privat aktør.
– Vi er på det frie marked og skal arbejde på markedsvilkår modsat det offentlige. Derfor har vi brug for en overenskomst, som afspejler, at vi er en privat organisation, siger han.
– Markedet ændrer sig hele tiden, og det er tydeligt, at kommunerne konstant presser os på prisen. Konkurrencen er for hård. Og vi skal have en meget stor fleksibilitet for at kunne agere på det her område, siger K. P. Boesen.
Og en af måderne til at opnå det, er ved at medarbejderne får en overenskomst, som blandt andet ikke indeholder en automatisk lønregulering.
Medarbejdernes ve og vel
Dansk Erhverv ønsker at tegne en overenskomst som ligner den, der er gældende for opholdsstederne. Men den kan slet ikke bruges på familieplejekonsulenterne, mener Socialpædagogerne.
– Den er netop lavet til at kunne matche de mindre opholdssteders specielle forhold og giver gode vilkår i forhold til opsigelsesvarsel, arbejdstid og løn, siger faglig konsulent i Socialpædagogerne, Steffen Nielsen.
– I Familieplejen på Bornholm er arbejdsforholdene sammenlignelige med dem, der eksisterer på offentlige arbejdspladser, hvor der er en kollektiv forhandlingsret, siger Steffen Nielsen, og det har forbundet gjort gældende over for Dansk Erhverv
– Både ved overenskomstforhandlingerne i 2008 og 2011 har vi forsøgt at få den kollektive forhandlingsret ind i aftalen, men Dansk Erhverv har blankt afvist og fastholder, at man vil forhandle individuelt med hver enkelt medarbejder.
– Man kan da godt kalde det forhandling, men hvis medarbejderen ikke er enig med ledelsen, er der ikke noget at forhandle om, for ledelsen bestemmer. Det er en ønskeposition for ledelsen, der selv kan bestemme, hvilke løn- og ansættelsesforhold, den vil give den enkelte. Men er det også en ønskeposition for arbejdsgiverne at have utilfredse og utrygge medarbejdere, spørger Steffen Nielsen.
Det er bare så pinligt
Her står sagen nu.
Imens kan medarbejderne konstatere, at arbejdet er det samme, men lønnen bliver mindre og mindre. Astrid Bjørntoft kan for sin egen del opregne et løntab siden 2008 på omkring 10.000 kr., fordi hun ikke længere har den sædvanlige overenskomst.
Hun undrer sig over, at ledelsen vil ændre på overenskomsten, som har fungeret i årevis.
– Det er som om vi skal gøre os fortjent til lønnen. I og for sig er der ikke noget galt i det. Det har vi altid gjort. Hvis ikke vi gør vores arbejde godt nok, holder kommunerne op med at bruge os, og så vil Familieplejen ikke længere eksistere, siger Astrid Bjørntoft.
Hun og en enig medarbejdergruppe håber, at der bliver fundet en løsning, hvor man bevarer den solidariske lønpolitik. I modsat fald forudser hun en sand glidebane, hvor både løn og ansættelse er til konstant forhandling.
– Den nye trend er, at man vil have mulighed for at hente medarbejdere ind, når der er arbejde til dem, og sende dem ud igen, når der ikke er arbejde. Og så aflønne den enkelte, som man synes budgettet er til, siger Astrid Bjørntoft.
– Vi er glade for vores arbejde, og har valgt det, fordi vi kan lide opgaverne. Derfor vil vi også gerne beholde det, men samtidig vil vi også gerne have en løn, som vores kollegaer på andre arbejdspladser får.
– Det er bare så pinligt, at vi ikke har en overenskomst. Det er ikke noget, vi råber højt om ude i byen, siger Astrid Bjørntoft.
Det er ikke rart at leve uden
Det præger Familieplejen på Bornholm, at der ikke er tegnet overenskomst, og begge parter er interesserede i at få en aftale.
– Det er hverken tilfredsstillende for medarbejderne eller for ledelsen, siger souschef K. P. Boesen.
– Det ville være nemmere, hvis der var en overenskomst. Det er ikke rart at leve uden, for vi mangler nogle retningslinjer for samarbejdet. Derfor har vi indtil videre brugt dem, der lå i den gamle overenskomst, siger han.
Også hos medarbejderne er der et ønske om en overenskomst.
– Det giver et lidt mærkelig stemning i huset. Det skaber mange frustrationer, og vi bruger meget energi på det. Det slider, siger Astrid Bjørntoft.
– Selvfølgelig giver vi den en ekstra skalle, når der er brug for det. Det har vi altid gjort. Og det bliver vi ved med. Men man tænker, nu brugte du igen en weekend eller en aften på et tidspunkt, hvor du ellers har fri.
Astrid Bjørnbak fortæller, at nogle medarbejdere er ved at være ‘trætte i ansigterne’.
– Vi passer vores arbejde hver dag og gør det, vi skal. Men der sker ikke noget med vores løn, så man tænker, kan man blive ved?
Socialpædagogerne må stå fast
Medarbejderne har forsøgt at få ledelsen til at ændre holdning. Har trampet lidt i gulvet og raslet lidt med sablerne, fortæller Astrid Bjørntoft.
Men ledelsen står fast, og medarbejderne føler, at ledelsens signalerer, at kan man ikke lide lugten i bageriet, kan man rejse.
Astrid Bjørntoft og hendes medlemmer håber, at Socialpædagogerne bliver ved med at kæmpe for en solidarisk lønpolitik.
– Vi må stå fast, siger hun.
– Den her kamp gælder ikke kun for Familieplejen på Bornholm. Fire-fem andre familieplejeorganisationer har også meldt sig ind i Dansk Erhverv.
– Vi er ved at miste nogle grundlæggende rettigheder og en sikkerhed, som vi i fagbevægelsen har kæmpet for i årevis. Hvis man ikke længere kan have fællesskabets opbakning, står man som enkeltperson meget alene, siger Astrid Bjørntoft.
Ulig konkurrence
Socialpædagogerne er bekymrede over situationen. Medarbejderne er meget på Herrens Mark, for når der ikke er en overenskomst, er der heller ikke retssystem at gå til.
– Vi bestrider selvfølgelig ikke arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Men det er et stort problem, når ledelsen vil skifte et velfungerende system med regler og rettigheder ud med nogle minimumsrettigheder, siger formanden for Socialpædagogerne Benny Andersen.
Han peger på, at forholdene på Bornholm giver ulig konkurrence med det offentlige.
– Hvis de forskellige private familieplejeorganisationer tilbyder deres medarbejdere ringere vilkår end deres kollegaer, der er ansat i det offentlige, og dermed kan sælge deres tilbud billigere, er det ulig konkurrence.
– Jeg håber, at bestyrelsen i de enkelte foreninger besinder sig og indgår overenskomst med udgangspunkt i den, der var gældende i 2008, siger Benny Andersen.
|
Diskuter dilemmaet på facebook: Hvad bør man gøre, hvis man ikke har overenskomst? Socialpædagogerne i Familieplejen på Bornholm har i tre år arbejdet uden overenskomst – imens Socialpædagogerne og Dansk Erhverv prøver at nå til enighed. Hvad synes du, de skal gøre? Deltag i debatten på facebook / se hvordan på www.sl.dk/facebook |