De fagspecifikke kurser er tilbage
som en del af trepartsaftalen er Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) genindført for fagspecifikke kurser.
Som en del af trepartsaftalen er Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) genindført for fagspecifikke kurser. Kurserne er erhvervsrettede undervisningsforløb af en til fire ugers varighed. Formålet med kurserne er faglig ajourføring og opkvalificering af personer, som tidligere har taget en videregående uddannelse, for eksempel socialpædagogisk.
De fagspecifikke kurser betyder, at der er mulighed for at opdatere medarbejderes kompetencer inden for specifikke og afgrænsede funktionsområder. Det kan for eksempel være elektroniske dokumentations- eller evalueringssystemer, metoder til udarbejdelse af individuelle handleplaner eller konflikthåndtering.
Arbejdspladser, der har et specifikke uddannelsesønsker, kan henvende sig til en af professionshøjskolernes efteruddannelsesafdeling og bede om at få udarbejdet det ønskede kursus. Også på DPU kan man udbyde fagspecifikke kurser.
Genindførelsen af SVU gælder kun frem til 2011.